Som driftsmester indgår du i en vagtordning, hvor du sammen med godt 20 kollegaer står for overvågning og drift af Aalborg Forsynings varmeproduktionsanlæg, herunder Nordjyllandsværket.
Virksomheden står over for en grundlæggende omstilling, hvor varmeproduktion på kul løbende skal erstattes af nye produktionsformer som f.eks. varmepumper og elkedler senest ved udgangen af 2028 efter planen.
Hverdagen er præget af stort ansvar og selvstændighed.
Som driftsmester vil du sammen med vagtholdet varetage arbejdsopgaver ude i produktionsanlægget og i kontrolrummet.
Som team er I ansvarlige for den samlede overvågning og drift af vores varmeproduktionsanlæg. Dit primære arbejdssted vil være på Norbis Park.
For at få succes i jobbet er det afgørende, at du har en stærk selvdisciplin. Du er nysgerrig med hensyn til at indhente viden og sætte dig ind i historikken på anlægget. Du lytter til erfaring, men kan også bidrage med nye vinkler og ideer til struktur og processer. Dialog og engagement på tværs af organisationen driver dig, og din faglighed skaber naturlig respekt.
Afdelingen består af dedikerede kolleger, der tager ansvar for driften. Vi har en kultur, hvor faglig sparring og vidensdeling er naturlige elementer i det daglige arbejde. Stemningen er afslappet men seriøs. Der lægges vægt på at levere en optimal drift både hvad angår produktion og økonomi. Den igangværende omstilling til vedvarende energi vil give dig mulighed for at komme helt i front inden for de nyeste teknologier til produktion af fjernvarme. Du får en oplæringsperiode på tre måneder, afhængig af baggrund og erfaring.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan opnå og opretholde en sikkerhedsgodkendelse i henhold til gældende regler. Dette indebærer blandt andet identitets- og CV-kontrol.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Vi tilbyder mulighed for efteruddannelse, fitnessfaciliteter og kantineordning.
Aalborg Forsyning opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Koncernsproget er dansk.
Vi behandler ansøgninger løbende.
Har du spørgsmål, eller vil du gerne vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Jens Kodal på +45 27 87 56 64
Aalborg Forsyning er midt i en ambitiøs udvikling af vores forsyning. Med mere end 500 medarbejdere leverer vi hver dag varme, gas, køling og rent vand til vores kunder. Vi håndterer regnvand, spildevand med ambitioner om at bidrage til den grønne omstilling. Med afsæt i vores fælles værdier – tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling – arbejder vi hver dag på at skabe attraktive arbejdspladser med høj trivsel og produktivitet. Vi indgår i både offentlige og private partnerskaber, hvor innovation, udvikling og test er i fokus. Det sker bl.a. i vores erhvervsområde Norbis Park, hvor vi i disse år bygger og afprøver nye teknologier, der skal skabe fremtidssikker forsyning. Vi er organiseret i tre direktørområder for innovation, teknik og økonomi, og så er Aalborg Forsyning Danmarks 2. største kommunalt ejede multiforsyning.
Vores mission er at skabe tryghed og bæredygtighed – også for kommende generationer.