Vi søger en driftsmedhjælper til driftsafdelingen energiproduktion i Aalborg Forsyning.
Som driftsmedhjælper indgår du i et team, hvor du sammen med godt 20 engagerede kolleger står for overvågning og drift af Nordjyllandsværket
Du kommer til at indgå på et vagthold sammen med 2 driftsmestre. På vagtholdet er I ansvarlige for den samlede overvågning og drift af værket. Hverdagen er præget af stort ansvar og selvstændighed.
Som driftsmedhjælper er du vagtholdets øjne og hænder ude i anlægget. Du samarbejder tæt med driftsmestrene og bidrager aktivt til sikker og stabil drift.
De primære arbejdsopgaver:
Du trives i et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og kommunikation er nøgleord. Du værdsætter den tætte kontakt med dine kolleger og ser det som en styrke i hverdagen.
Succeskriterier
For at få succes i jobbet er det afgørende, at du har en stærk selvdisciplin. Du trives med at arbejde i teams, hvor samarbejdet er præget af gensidig tillid. Vi har en kultur, hvor vi lærer af hinanden. Derfor er det vigtigt, at du kan tale åbent om fejl og forbedringer. Du er nysgerrig med hensyn til at indhente viden og sætte dig ind i historikken på anlægget. Du lytter til erfaring, men kan også bidrage med nye vinkler og ideer til struktur og processer. Dialog og engagement på tværs af organisationen er en drivkraft for dig, og der er en naturlig respekt omkring dig og din faglighed.
Sikkerhed er en naturlig del af hverdagen. Du bidrager aktivt til at skabe et sikkert arbejdsmiljø og tager ansvar for både egen og kollegers sikkerhed.
Afdelingen består af dedikerede kolleger, der tager ansvar for driften. Vi har en kultur, hvor faglig sparring og vidensdeling er naturlige elementer i det daglige arbejde. Stemningen er afslappet men seriøs.
Der lægges vægt på at levere en optimal drift både hvad angår produktion og økonomi.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, mulighed for efteruddannelse, fitnessfaciliteter og kantineordning.
Aalborg Forsyning opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Koncernsproget er dansk.
Ansættelsestidspunkt er den 1. november 2026 eller snarest muligt.
Ansøgningsfristen er den 20. september 2026
Vi behandler ansøgninger løbende.
Arbejdssted er Norbis Park 100, 9310 Vodskov.
Har du spørgsmål, eller vil du gerne vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Jens Kodal på +45 27 87 56 64
Aalborg Forsyning
Aalborg Forsyning er midt i en ambitiøs udvikling af vores forsyning. Med mere end 500 medarbejdere leverer vi hver dag varme, gas, køling og rent vand til vores kunder. Vi håndterer regnvand, spildevand med ambitioner om at bidrage til den grønne omstilling. Med afsæt i vores fælles værdier – tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling – arbejder vi hver dag på at skabe attraktive arbejdspladser med høj trivsel og produktivitet. Vi indgår i både offentlige og private partnerskaber, hvor innovation, udvikling og test er i fokus. Det sker bl.a. i vores erhvervsområde Norbis Park, hvor vi i disse år bygger og afprøver nye teknologier, der skal skabe fremtidssikker forsyning. Vi er organiseret i tre direktørområder for innovation, teknik og økonomi, og så er Aalborg Forsyning Danmarks 2. største kommunalt ejede multiforsyning.
Vores mission er at skabe tryghed og bæredygtighed – også for kommende generationer.