Miljø- og arbejdsmiljømedarbejder

Brænder du for at være med til at sikre et godt arbejdsmiljø og høj trivsel for hundredvis af kollegaer?

Og vil du arbejde med at forbedre miljøpræstationen, i en virksomhed hvor den grønne omstilling er grundlaget for alt hvad vi gør og ikke kun er tom snak?

Kan du lide at arbejde med data og systemer for at sikre det rigtige fundament?

Har du samtidig en god portion nysgerrighed og en veludviklet analytisk sans og kan se muligheder for løbende at forbedre vores miljø- og arbejdsmiljøindsats?

Så læs videre, for så kan DU være den nye kollega vi søger!

Om jobbet

Som miljø- og arbejdsmiljømedarbejder i Aalborg Forsyning får du en varieret hverdag med en lang række forskelligartede opgaver, herunder:

  • Du sikrer, at vores aktiviteter er på plads og opdaterede i vores IT-systemer, og at vores data er validerede og let tilgængelige for organisationen.
  • Du hjælper og rådgiver organisationen om ledelsessystemerne, herunder udviklingstiltag og forandringer.
  • Du indgår i vores team af interne auditorer.
  • Du har evnerne og interessen til at sætte dig grundigt ind i nye regler og ny lovgivning på dit område og kan sammen med resten af organisationen sikre, at vi overholder lovgivningen.

Vi sørger selvfølgelig for en løbende og grundig oplæring, og opgaverne løses i samarbejde med dine dygtige og erfarne kolleger.

Om dig
Du har erfaring med ledelsessystemer, gerne fra en forsynings-, industri- eller bygge- og anlægsvirksomhed. Du har en grundlæggende forståelse for forandringer og risici samt for, hvordan man arbejder systematisk med disse.

Vi er en IT- og datadrevet virksomhed, og det er derfor væsentligt, at du har flair for og interesse i at arbejde med forskellige IT-systemer. Du skal kunne udlede tendenser og se muligheder i tilgængelige data. Derudover er det væsentligt, at du har erfaring med at arbejde inden for rammerne af certificerede ledelsessystemer og har forståelse for disse.

Du har erfaring med miljø og arbejdsmiljø, både inden for lovgivning og i praksis, gerne kombineret med erfaring med gennemførelse af audits.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, så længe du har de rette kompetencer og evner til at sætte dig ind i vores arbejdsområder.

Som person er du:

  • Systematisk og struktureret.
  • Udstyret med gode IT-kompetencer og har lyst til at tilegne dig færdigheder i nye systemer.
  • Nysgerrig på dine kolleger og organisationen og ser muligheder for at bidrage med dine kompetencer.
  • En holdspiller, der vægter samarbejde og trivsel højt.
  • Tålmodig, har personlig integritet og formår at holde fast.
  • Har gode formidlingsevner, formår at fokusere på det væsentlige og kan formulere dig præcist.

Det er desuden et krav, at du har kørekort til almindelig personbil, da dit arbejde vil foregå på alle Aalborg Forsynings lokaliteter.

Hvem er vi?

Du bliver ansat i team Miljø- Arbejdsmiljø og Ledelsessystem, der er præget af højt engagement, høj faglighed og en stor mangfoldighed af kompetencer. Samtidig er det et team med højt til loftet, frihed under ansvar, en uformel omgangstone og respekt for hinandens arbejde.

Teamet har til formål at drive indsatsen for et sundt og sikkert arbejdsmiljø, medvirke til at skabe høj medarbejdertrivsel, skabe forbedringer i vores miljøformåen, sikre rent og sikkert drikkevand og udarbejde og udvikle virksomhedens bæredygtighedsrapport.

Vi driver det certificerede ledelsessystem, bestående af ISO 14001, 45001, 22000 og 9001, vi udarbejder virksomhedens bæredygtighedsrapportering og sikrer sammenhæng mellem ledelsessystem, rapportering, driftsorganisationen og den strategiske retning i en virksomhed, i rivende udvikling.

Vi arbejder med at udvikle og vedligeholde virksomhedens beredskab, så vi kan sikre en stabil forsyning, også i krisesituationer.

Teamet består af fire miljø- og arbejdsmiljøkoordinatorer, en systemkoordinator, en miljø- og arbejdsmiljøspecialist samt en ESG-specialist.

Løn og ansættelsesforhold 
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, mulighed for efteruddannelse, fitnessfaciliteter og kantineordning. 

Arbejdsstedet er Norbis Park, Norbis Park 100, 9310 Vodskov. 

Aalborg Forsyning opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Koncernsproget er dansk. 

Vi behandler ansøgningerne og indkalder kandidater til samtale løbende med forventet tiltrædelse den 1. november 2026, så send gerne din ansøgning og dit CV snarest muligt.
 
Interesseret?

Har du spørgsmål, eller vil du gerne vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Jacob Lønsmann Mose på +45 25 20 08 48 eller Miljø- og Arbejdsmiljøspecialist Lene Pilgaard Jørgensen på 2519 9497.

Aalborg Forsyning
Aalborg Forsyning er midt i en ambitiøs udvikling af vores forsyning. Med mere end 500 medarbejdere leverer vi hver dag varme, gas, køling og rent vand til vores kunder. Vi håndterer regnvand, spildevand med ambitioner om at bidrage til den grønne omstilling. Med afsæt i vores fælles værdier – tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling – arbejder vi hver dag på at skabe attraktive arbejdspladser med høj trivsel og produktivitet. Vi indgår i både offentlige og private partnerskaber, hvor innovation, udvikling og test er i fokus. Det sker bl.a. i vores erhvervsområde Norbis Park, hvor vi i disse år bygger og afprøver nye teknologier, der skal skabe fremtidssikker forsyning. Vi er organiseret i tre direktørområder for innovation, teknik og økonomi, og så er Aalborg Forsyning Danmarks 2. største kommunalt ejede multiforsyning.

Vores mission er at skabe tryghed og bæredygtighed – også for kommende generationer.

Fakta om Aalborg Forsyning

  • 500 medarbejdere
  • 65.000 kunder
  • Mission: Vi skaber tryghed og bæredygtighed - også for kommende generationer
  • 5 værdier: Tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling

Læs mere om vores arbejdsplads

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Jacob Lønsmann Mose +45 25 20 08 48
Aalborg Forsyning
Norbis Park 100
9310 Vodskov
Telefon 9982 8299