Erfaren Dynamics 365 IT-Projektleder

Aalborg Forsyning har besluttet at igangsætte en større transformation af de administrative processer og IT-landskabet omkring afregning, økonomi, kunderelationer og meget mere. Vi har derfor brug for en erfaren IT-projektleder med særligt kendskab til Dynamics 365.


Vi er i team Plan og Projekt på jagt efter den helt rigtige profil til vores spændende job. Dit første projekt vil være som projektleder på IT-software sporet i vores ERP Program. Det forventes at du også bliver en del af programmets PMO.

 

Du bliver seneste medlem af et team bestående af 7 IT-Projektledere, projektkonsulenter, en program-assistent og 6 produktmanagere. Vi har en kultur i teamet, hvor vi prioriterer faglig og personlig udvikling højt, og hvor vi ønsker at udvikle os gennem åben, ærlig kommunikation og konstruktiv feedback og – sammen med resten af Aalborg Forsyning - mod målet om at lave de gode løsninger til gavn for vores kunder.

 

Aalborg Forsyning, en af landets største multiforsyninger, er en spændende virksomhed, midt i en kæmpe udvikling af vores forretning gående mod grønne og bæredygtige forsyningsløsninger. Med mere end 500 medarbejdere leverer vi dagligt varme, bygas, køling, rent vand, samt håndterer spildevand for vores godt 65.000 kunder i og omkring Aalborg Kommune. 

 

Med afsæt i vores fælles værdier – tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling – arbejder vi hver dag på at skabe attraktive arbejdspladser med høj trivsel og produktivitet. Vi indgår i både offentlige og private partnerskaber, hvor innovation, udvikling og test er i fokus. Det sker bl.a. i vores erhvervsområde Norbis Park, hvor vi i disse år bygger og afprøver nye teknologier, der skal skabe fremtidssikker forsyning. 

 

Dine primære opgaver

  • Du er ansvarlig for at sikre en klar og struktureret projektstyring igennem anvendelse af gængse projektstyringsmetoder og -værktøjer

  • Du sikrer et godt miljø i din daglige ledelse af projektet 

  • Du rapporterer løbende projektets status på styregruppemøder og til relevante interessenter

  • Du afstemmer projektets leverancer med resten af organisationen

  • Du fungerer som bindeled mellem projektets interessenter og eksterne leverandører, sikrer klare aftaler, samt opfølgning op på disse i forhold til projektets leverancer.

Om dig

  • Du er initiativrig, udadvendt, struktureret, selvmotiverende og resultatorienteret

  • Du har gode kommunikative evner og diplomatisk sans

  • Du har forretningssans og god forståelse for værdiskabelse i organisationer

  • Du er drevet af at levere høj kvalitet, der er afstemt med kundernes forventninger, og ser alle parters succes som en forudsætning for projektets og ikke mindst Aalborg Forsynings samlede succes

  • Du behandler samarbejdspartnere og kollegaer ordentligt og ligeværdigt

  • Du er indstillet på løbende at forbedre dig, lære noget nyt og lære fra dig

Kvalifikationer

  • Du har solid teoretisk viden og praktisk erfaring med ledelse af større IT-projekter, gerne med relevant certificering

  • Du har en baggrund i en teknisk videregående uddannelse indenfor IT-området

  • Du har bred erfaring med projektledelse af Dynamics 365 Finance projekter

  • Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til Microsoft Azure DevOps

Og sidst men ikke mindst, så tilbyder vi høj faglig udvikling i en sjov og uformel kultur, hvor du i frie rammer kan arbejde selvstændigt med masser af albuerum.


Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Jan


Du kan læse mere om Aalborg Forsyning på www.aalborgforsyning.dk.

Ansættelsestidspunkt
  Snarest muligt
 
Ansættelsessted
  Nefovej 50, Vodskov
 
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Jan Bisgaard Andersen på tlf. 2519 9432.
 
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er den 24. november, og du søger jobbet ved at klikke på "send ansøgning".  
 
Der holdes ansættelsessamtaler løbende, da vi ønsker hurtig ansættelse. Stillingen er fuld tid og aflønning sker efter gældende overenskomst.


Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 23. november 2025
Kontaktperson:
Jan Bisgaard Andersen +45 25 19 94 32 +45 25 19 94 32
Lokation:
Nefovej 50 9310 Vodskov
Aalborg Forsyning
Norbis Park 100
9310 Vodskov
Telefon 9982 8299