Erfaren Dynamics 365 IT-Projektleder
Aalborg Forsyning er i gang med at udskifte afregnings- og finanssystemet til Microsoft Dynamics 365FO, og har derfor brug for en erfaren IT-projektleder med stor interesse for den tekniske del af implementeringen.
Vi er i team Plan og Projekt på jagt efter den helt rigtige profil til vores spændende job. Dit første projekt vil være som projektleder på IT-software sporet i vores ERP Program, hvor du samtidig vil blive en del af ERP programmets ledelse.
Du bliver nyeste kollega i et team bestående af syv IT-Projektledere, to projektkonsulenter, en program-assistent og seks produktmanagere. Vi har en kultur i teamet, hvor vi prioriterer faglig og personlig udvikling højt, og hvor vi ønsker at udvikle os gennem åben, ærlig kommunikation og konstruktiv feedback og – sammen med resten af Aalborg Forsyning - mod målet om at lave de gode løsninger til gavn for vores kunder.
Dine primære opgaver
-
Du er ansvarlig for at sikre en klar og struktureret projektstyring igennem anvendelse af gængse projektstyringsmetoder og -værktøjer. Aalborg Forsyning har implementeret sin egen projektmodel, og i programmet anvendes Azure DevOps.
-
Du sikrer et godt miljø i din daglige ledelse af projektet
-
Du rapporterer løbende projektets status til nærmeste leder, på styregruppemøder og til relevante interessenter
-
Du afstemmer projektets leverancer med resten af organisationen
-
Du fungerer som bindeled mellem projektets interessenter og eksterne leverandører, sikrer klare aftaler, samt opfølgning på disse i forhold til projektets leverancer.
Om dig
-
Du er initiativrig, udadvendt, struktureret, selvmotiverende og resultatorienteret
-
Du har gode kommunikative evner og diplomatisk sans
-
Du har forretningssans og god forståelse for værdiskabelse i organisationer
-
Du er drevet af at levere høj kvalitet, der er afstemt med kundernes forventninger, og ser alle parters succes som en forudsætning for projektets og ikke mindst Aalborg Forsynings samlede succes
-
Du behandler samarbejdspartnere og kollegaer ordentligt og ligeværdigt
-
Du er indstillet på løbende at forbedre dig, lære nyt og lære fra dig
Kvalifikationer
-
Du har solid teoretisk viden og praktisk erfaring med ledelse af større IT-projekter, gerne med relevant certificering
-
Du har erfaring med implementering af Dynamics 365 Finance, herunder forståelse for ISV'er, integrationer, datavask og datamigrering